Hvad er en ”Fluffy”?
For Norfolk Terrier er den officielle, anerkendte pels kort, tæt og strid, men der findes en anden variant, som bliver lang, tæt, blød og bølget. Denne type kaldes for ”Fluffy” eller ”Hairy Bear”. Hunde med den normale pels fælder kraftigt et par gange om året. ”Fluffien” fælder ikke den lange pels, kun evt. underpels fældes. Den skal derfor klippes med jævne mellemrum min. 1-2 gange om året. Den normale pels skal trimmes 2 gange årligt, ved at dækhårene plukkes af, og underpelsen redes af. Når ”Fluffien” klippes, bør man ikke klippe pelsen helt kort, men forsøge, at lade pelsen være min. Ca. 2 cm på kroppen, resten (ben, poter, hoved og hale) klippes, som hvis hunden blev plukket som normal Norfolk pels. Farven er, som normalt for Norfolk,  rød til lys gylden og black/tan (sort m. Brun).
”Fluffy” pelsen skal passes med hyppig børstning, da den tætte, bløde pels holder godt på diverse ting fra naturen som grene, grannåle, frø, strå og blade. Det kan vel nok siges, at være upraktisk for en hund, der, som enhver Norfolk Terrier, elsker at jage og snuse rundt i tæt krat, buske og hegn.
Der er ikke noget ”galt” med Fluffien. Det er kun udseendet, der adskiller den fra andre Norfolks Efter manges mening (i hvert fald ”Fluffy” ejernes) er de særdeles smukke, og hvalpene er simpelthen bedårende små uld totter.  Men de kan ikke udstilles, da denne ”fejl-pels” er diskvalificerende.
Hvor kommer ”Fluffy” pelsen fra?
 Fluffiens pelsstruktur ligner strukturen hos nutidige større blødpelsede terrierracer, som deler forfædre med Norfolken (de tidlige Irske Terriere). Lige meget hvor den kommer fra, så har der forekommet ”Fluffier” lige siden Norwich terrieren (senere opdelt i Norwich og Norfolk)  blev anerkendt i 1932. 
”Fluffien” ses jævnligt, og den bliver ved med at forekomme, selvom der er blevet gjort seriøse forsøg på at få avlet den væk. Derfor bliver man nok nødt til at anerkende, at den findes.
Hvordan nedarves ”Fluffy” pelsen?
Alt tyder på, at ”Fluffy” pelsen nedarves recessivt. Det vil sige, at normal pelsede hunde sagtens kan være bærere af genet, uden det kommer til udtryk. Kun hvis en hvalp får genet fra begge forældre, kommer det til udtryk, og hvalpen bliver ”Fluffy”. 
Når ”Fluffien” af og til dukker op i et kuld, er det altså fordi, genet for ”Fluffy” pelsen findes i racen (og i Norwich), og der er sandsynligvis mange normalpelsede Norfolk, der er bærere af genet. Tidligere forsøg på at avle genet ud af racen, har ikke haft succes, og formentlig er genet da også så udbredt i racen, at det vil være umuligt at eliminere. 
 

En ”Fluffy” er også en Norfolk
Der vil blive ved med at komme enkelte ”Fluffier” i fremtidige kuld, og mange falder for den lille yndige bamse. I tyskland er der faktisk venteliste på ”Fluffier”, og i USA findes der opdrættere, der forsøger at avle dem p.g.a. efterspørgsel fra købere.
Langt fra alle, der køber en Norfolk, ønsker at udstille. For dem kan en ”Fluffy” være et udmærket valg. De skal dog være villige til at påtage sig den pelspleje, det medfører at have en langhåret hund. Da ”Fluffierne” normalt ikke fælder, skal de klippes og ikke plukkes. De enkelte hår sidder meget fast, og det er smertefuldt, og efter min mening meget synd at forsøge at plukke dem. Med en god klipning med respekt for racens kendetegn, kan en fluffy være en ganske smuk repræsentant for racen. Temperament, størrelse og sind er 100 % Norfolk, så det er kun udseendet, der skiller ”Fluffien” fra andre Norfolk Terriere.